← Alle cases

Workspaces

Én platform. Flere lokationer. En hverdag, der hænger sammen.

Hefuco hjalp Companyons hele vejen fra analyse af markedet og valg af fremtidig platform til implementering, datamigrering, lancering og organisatorisk forankring på tværs af virksomhedens workspaces.

Companyons logo

Case / Companyons

Lande
Aarhus · København
Størrelse
Ca. 15 medarbejdere

Casen kort fortalt

Fra udfordring til værdi.

01 / Udgangspunkt

Udfordringen

Flere lokationer, produkter og medlemsrejser skulle samles i én platform, uden at den daglige drift mistede fart undervejs.

02 / Hefucos bidrag

Det gjorde vi

  1. 01Analyseret markedet og valgt platform ud fra forretning og ambitioner
  2. 02Kortlagt og ensrettet processer og produkter
  3. 03Migreret og afstemt data samt gennemført go-live
  4. 04Lanceret løsningen for medarbejdere og kunder

03 / Værdi

Det, der flytter sig

  • Én samlet platform på tværs af lokationer
  • Mindre manuel administration i hverdagen
  • En mere sammenhængende oplevelse for medlemmerne
Læs mere om opgaven og Hefucos rolle

Opgaven

Companyons havde brug for at samle den digitale medlemsrejse og den daglige administration på tværs af fem kontorhoteller. Det handlede ikke alene om at indføre en ny platform, men om at skabe en mere ensartet måde at arbejde på uden at miste de enkelte lokationers virkelighed.

Opgaven omfattede både processer, produkter, data, roller og medlemskommunikation. Samtidig skulle den daglige drift fortsætte, mens organisationen blev gjort klar til at overtage løsningen efter implementeringen.

Hefucos rolle

Hefuco bandt forretning, organisation og teknologi sammen gennem hele forløbet. Vi kortlagde arbejdsgange og medlemsrejser, gjorde forskelle mellem lokationerne tydelige og omsatte dem til fælles beslutninger om den fremtidige løsning.

Vi drev konfiguration, migrering, test, onboarding og kommunikation tæt sammen med de mennesker, der skulle bruge platformen i praksis. På den måde blev problemer og læring håndteret løbende frem for at samle sig til sidst i projektet.

Forankringen

Målet var ikke blot en vellykket lancering. Løsningen skulle kunne leve videre i Companyons. Derfor blev ansvar, viden og supportopgaver overdraget til organisationen, så den selv kan drive og videreudvikle platformen på et stærkere fælles fundament.

Ligner udfordringen noget, I kender?

Så lad os tale om jeres næste bevægelse.

Start samtalen
Næste caseVega Salmon